19. februar 2005 hos Jesper Ljungstrøm
 

Forside

Vedtægter

Referater

Links
 

VÆRT:
Jesper Ljungstrøm

DELTAGERE:
Jesper F, Jesper L, Jacob, Brian V, Brian R og Søren

AFBUD:
Niels og Thomas
(Niels mødte dog op fredag aften…..tjek din kalender)


MENU:

Hovedret: Oksehøjrebs filet, kartofler, salat med thousand Island dressing, uden flütes og dertil Jesper´s tilpassede udgave af Jensens Whisky sauce. 

Dessert: Carte Dór chokolade is med ananas og japanske kirsebær.
Til denne dejlige dessert en vanlig god portvin – Martinez.

Alt i alt en meget dejlig middag hvor ingen gik sulten fra bordet uden egen skyld, da der modsat så mange andre middage var mad nok, der manglede f.eks. hverken bacon eller kødsovs.

 

FORLØB:
Aftenen startede med den årlige generalforsamling. 
Første punkt var formandens årsberetning som blev godkendt. Herefter gennemgik kasseren klubbens økonomiske situation og heller ikke her var der grund til indvendinger. Punkt 3-5 på dagsordenen blev slået sammen til et samlet genvalg af hele bestyrelsen ( nyt navn i stedet for direktion ) 
Aftenens helt store punkt blev punktet Eventuelt hvor medlemmerne, til trods for de normale regler, enedes om at det skulle være muligt at træffe beslutninger.
Under eventuelt gennemgik vi foreningens vedtægter og justerede en del undervejs. De faktiske beslutninger blev ikke noteret da stort set alt blev justeret. Jeg vil dog prøve at skrive et helt nyt sæt vedtægter som rundsende til godkendelse inden ikrafttrædelse

GENERALFORSAMLINGEN
Følgende beslutninger blev dog truffet på general forsamlingen:

  •  Medlemstal forbliver 8 frem til mødet hos Niels den 26. august, hvor alle forventes at deltage og at der derfor kan træffes beslutning om evt. yderligere optagelse. Forsamlingen mente sig ikke i stand til at ændre på den allerede vedtagne beslutning uden fuldt fremmøde.
  • På årets næstsidste samling finder fastlæggelsen af de kommende års datoer sted, denne dag træffes der også beslutning om at evt. afholde en af de 4 samlinger ”ude i byen”.
  • Generalforsamlingen vil fremadrettet være en sjatte fest, hvor alle cognac rester, på over ½ flaske medtages, samt at de cigarer som ikke er blevet indtaget i løbet af de foregående samlinger også nydes. Det betyder at fremadrettet vil det ikke være muligt at nyde en ekstra cigar, med mindre den selv medbringes eller hvis værten vælger at byde på en fra egen beholdning.
  • General forsamlinger lægges fremadrettet også på fredage. 

Aftenen bød også på en enkelt quiz, fra aftenens referent, en quiz hvor spørgsmålene faldt som perler på en snor og deltagerne ligeledes. Opgaverne lå inden for almen viden og den heldige vinder af en cigar fra Honduras blev Søren.

Næste samling er fredag den 27. maj hos Jesper Faurholdt.
(Fredag Niels, dagen lige efter torsdag…).

Påklædning: Jakkesæt, skjorte, slips og evt. hue og vanter da vi spiser på terrassen.
Indbydelse kommer senest 1 ugen inden samlingen.

Tak for endnu en hyggelig aften

Jesper 


 
 
COGNAC 1:
Delamain christmas cognac.
Aftenens først smags oplevelse var en jule cognac, som navnet måske allerede har afsløret, fra Delamain huset. Delamain huset ligger i Grande Champagne området og startede deres cognac produktion tilbage i 1824 og jule cognacen er en special udgave som kun produceres 1 gang årligt til denne festlige højtid.
Cognacen var klassificeret XO til trods for det at her var tale om en blandings cognac og det viste sig efterfølgende at blandingen bestod af lige dele ren træsprit og karamelsovs… 
Vurderingen blev som beskrivelsen måske antyder ikke helt god. Der var tale om en meget sprittet duft og smag. Alle var enige om at det var en cognac langt under middel og den ringeste vi havde smagt til dato.
Gardinerne var stort set ikke eksisterende og farven var som udgangspunkt meget præget af karamel og smagen skuffede fælt.
Det er dog værd at bemærke at på trods af denne barske karakter drak alle op….og der var stor enighed om, og ros til Jesper L., at det var interessant at komme helt ud i alle hjørner af cognac skalaen.

Prisen blev skudt til mellem 180 og 300
Snitkarakteren blev 1,8 – efter viden om prisen faldt karakteren til 1,3, dvs. 1 glas.

Pris: Kr. 399,-

 

 

COGNAC 2:
Godet : Folle Blanche, det hvide fjols…

Aftenens anden cognac var også i en anden klasse. Familie produktionen gennem 9 generationer fra Godet huset bød på en god oplevelse.
En cognac hvis stokke oprindeligt stammer fra nogle af de meget få stokke som overlevede vin-pesten som hærgede Grand Champagne området for over 200 år siden.
God smag og duft, meget flotte gardiner og dejlig eftersmag var det billede den cognac efterlod sig.

Prisen blev skudt til mellem 700 og 1200.
Snitkarakteren blev 5 – efter viden om prisen faldt karakteren til 4,8, som dog stadig svarer til 5 glas.

Pris: Kr. 1085,-

 


 

 

 

CIGAR 1:
Avo Uvezian Signature.

En rigtig god Special Edition Cigar fra den Dominikanske Republik i str. Longsdale, med conetticut dæksblad.
( Jeg fik ikke noteret de kommentarer der var, jeg nød cigaren i stedet, beklager…) 
Prisen blev skudt mellem 70 og 85 kr. 
Snitkarakteren blev 4,1, efter pris 4,8, da alle mente at det var meget ”value for money”, dvs. 5 cigarer.

Pris: kr. 59,-

 

 

 

 

CIGAR 2:
Romeo / Julie De luxe No. 2.

På vurderingen af denne cigar ser min notatblok lidt tom ud og kommer stærkt i tvivl om hvor meget info. der blev givet… ) Jeg fik noteret at der var tale om en 
Str. Petite Corona.
Prisen blev skudt mellem 75 og 90 kr. 
Snitkarakteren blev 4,8, efter pris også 4,8, dvs. 5 cigarer.

Pris: kr. 79,-